Blog


Her finder du min blog og forum hvor du kan stille spørgsmål. 

Smukke Victoria med før og efter billeder
11.09.2024

En skøn dag sammen med smukke Victoria. 

Det var med sommerfugle i maven at Victoria mødte op i dag. Selv om vi har mødtes før til mit modeshow på Rådhuspladsen, så var dette endnu en særlig dag for Victoria. 

Vi talte om hvad der skulle ske og vi startede med at Victoria fik et flot sæt brysttorso på fra butikken. Herefter klædte hun om og var klar til makeuppen. Hun fik ikke lov til at se sig selv før hun var helt færdig. 

Først fik hun kunstige negle på der blev sat på med dots. De klæber godt og samtidig er de lette at få af igen, uden tegn på at der har siddet negle. Et ekstra plus er at neglene kan genbruges da der ikke er sket skade på dem ved brug af dots. 

Så var det makeup tid og da Victoria bærer briller skal der tages hensyn til dette når makeuppen påføres. Jeg "løftede" Victorias øjenbryn med brynfarve så de kom til at sidde lige over brilleglasset og det giver en super god effekt.

Efter makeuppen valgte jeg først en kortere paryk, men endte ud med at det blev denne lange paryk, som Victoria også forelskede sig i, og købte med hjem!

Det er altid en fornøjelse at opleve kundernes glæde når de ser sig selv i spejlet for første gang efter makeuppen er lagt. Fornøjelsen blev ikke mindre af at mærke Victorias glæde og overraskelse over resultatet. Mission completed!

Vi fik taget nogle fine billeder som både Victoria og jeg kan få glæde af fremadrettet. 

Så endnu en god dag her hos Boutique Isabel 

Kommentarer (0)

Skriv en kommentar


 Tlf-tid: Mandag - fredag 11-16. Send gerne en  Sms: +45 42721572 

(hvis jeg er optaget med kunder, svarer jeg ikke tlf. )

Email: kontakt@boutiqueisabel.dk

Copyright på alle billeder 2002-2024

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk